Turen går til Israel – 5 højdepunkter

Af Lea Roth-Zawadzki, 3.u

Klokken er 3 om natten og vækkeuret vil ikke stoppe med at ringe. Efter de søvnige øjne endelig åbner sig og falder på kufferten i hjørnet, er det pludselig med spænding, at man står op midt om natten. For nu går turen til Israel.

I påskeferien var 24 elever og to lærere på udveksling i landet, der flyder med mælk og honning: Det Hellige Land. Denne betegnelse er kendt blandt mange mennesker verden over og er hyppigt brugt i religiøse og historiske sammenhænge. Vi kender det alle sammen som Israel. Dog har den anden betegnelse stadig stor betydning, da landet er fyldt til bristepunktet med religiøs historie og kultur. Grundlaget for udvekslingen er også netop at lære Israels historie og kultur at kende gennem autentiske interaktioner med befolkningen.

Her er 5 højdepunkter fra turen:

Kulturelle forskelle

Mange steder i dagens samfund råber politikere op om at adskille, udelukke og separere. Hvorfor? For mange er det frygten for forskellighederne, som driver dem. Måske endda vrede. Men hvis der er noget man kan tage fra denne udveksling, så er det, at det burde handle om inklusion. Man skal inkludere folk – ikke ekskludere dem. Og det uanset hvor i verden, de kommer fra. Vi er alle trods alt alle mennesker.

De kulturelle forskelle mellem Danmark og Israel er store. I Israel er obligatorrisk at deltage i hæren som ung, enten 2 eller 3 år. Dog tager næsten alle israelere herefter ud at rejse i et sabbatår inden universitetet, præcis ligesom mange danskere. Udover dettte har Israel generelt en meget mere afslappet tilgang til livet, som måske er noget vi danskere kunne lære lidt af. De går ikke så meget op i om de kommer for sent – hver morgen ventede vi mindst 20 minutter på de sidste israelere i bussen. De er meget varme mennesker, der går op i at vise deres kærlighed og affektion overfor deres nærmeste. Deres varme kan dog hurtig udvikle sig til irritation, som nemmest ses ved deres mildt hasarderende kørsel, hvor bilens horn hyppigt er i brug. Og så laver de bare sindssyg god hummus. Kulturen bærer også tydelige træk af amerikansk kultur: de mange store huse, de (rigtig) mange snacks vi fik med på turene, og beklædningen, som for pigerne ofte var leggins og crop tops.

Humoren var dog helt klart noget vi alle havde tilfælles!

Tel Avivs sprudlende energi

Tel Aviv er en storby, som på mange måder kan sammenlignes med New York City. Israelerne kalder den da også for ’byen der aldrig sover’. Byen er fuld af liv, hyggelige cafeer og historiske monumenter. Selv på en overskyet dag var den kilometerlange strandpromenade beundringsværdig. På det kendte Carmel marked ramte duften af krydderier med det samme og lyden af sælgernes ihærdige forsøg på fange kunden var svær at overhøre. Flere af os fik også pruttet nok med prisen til at hive både smykker og andre dekorerede souvenirs med hjem. Derudover kan det uden tvivl i stemmen siges, at verdens bedste falafel fås i Israel – især i Tel Avivs gamle bydel Jaffa er de helt friske og sprøde.

Kameler og Det Døde Hav

Israels mange kontraster ses ikke mindst i ørkenen, som dækker 60% af Israels areal. De mildere kystområder bliver her erstattet med en brændende sol. Solens stråler var så kraftige, at stort set alle drengene endte med at blive solbrændte – hvad er der med drenge, som tror de ikke behøver solcreme?

Vi ankom til en beduinlejr, hvor vi fik hele den autentiske oplevelse. Teen var tilsat 10 skefulde sukker og aftensmaden blev serveret på fællesfade, hvor bestikket var ens egne hænder. De kameler vi red på så også ud som om de havde siddet i lejren i mange mange år. Kamelerne fik mange til at hvine, da de rejste sig op eller tænderne kom lidt for tæt på, men frygten blev hurtigt til smil. De gik ovenikøbet så langsomt, at det ikke var svært at tage utallige billeder på ryggen af de pelsede dyr med de grimme tænder.

At flyde på Det Døde Hav var også en oplevelse uden lige. På det laveste sted på kloden ligger Det Døde Hav, hvis saltindhold er så stort, at det er umuligt at synke. Saltindholdet var på den anden side også så højt, at det fik vores ”voksne” drenge og piger til at pive, når de fik noget af vandet i øjnene.

Den gamle bydel i Jerusalem

Jerusalem – et religiøst centrum for både kristendom, islam og jødedom. At gå i Jesus’ fodspor på Via Dolorosa – nok den mest kendte af de mange snævre gader og stræder i den gamle bydel – og ende ved gravkirken hvor Jesus blev begravet var en speciel oplevelse. Mens vi ventede i en times tid for at komme ind i kirken, da det var påskesøndag, så vi farverige og larmende optog fra diverse grene af kristendommen. Den hellige stemning og følelse spredte sig hurtigt – hele oplevelsen føltes pludselig mere kraftfuld. Lige bagefter besøgte vi grædemuren – endnu et sted hvor mennesker kommer hen og giver sig hen til religionen, både smilende, bedende og grædende. Al-Aqsa-moskeen sås lige bagved, og også stedet der et symbol på religionens store betydning. Uanset om man er ateist eller troende vil Jerusalems tunge historie i den gamle by have en særlig effekt på en. Her lever og bor mennesker og har deres dagligdag med hver deres religion side om side  Det er ikke altid uden konflikt, og der har været utallige problemer i årenes løb. På trods af dette er Jerusalem symbol på, at det er muligt. Det skal være muligt.

Religiøs aften

Al den snak om religion kan virke tung, men ikke alle israelere tager det så tung. Langt størstedelen af israelere er sekulære jøder. Selv på seder-aftenen til Pesach – en af jødedommens vigtigste helligdage, der fejrer jødernes udgang fra Egypten – var der en afslappet stemning. Vi var alle hos hver vores udvekslingspartner, men næsten alle steder var indtrykket glædesfuldt og afslappet – helligdagen var en fest. Der blev læst op på hebraisk, sunget sange og spist besynderlige urter dyppet i saltvand. Selvom det hele foregik på et fremmed sprog kunne stemningen ikke misforstås. Det var en glædesfest, hvor humøret var højt, maden var god og snakken var livlig. Der blev da også drukket ligesom det var en fest, der virkelig var værd at fejre.

På trods af, at det helligdagen ikke var så religiøs, som man kunne have troet, så betyder religion en stor del for israelerne. For mange af de israelere vi snakkede med, var det en kæmpe del af deres identitet og historie at være jøde. Spørgsmålet om religion er også årsag til den største konflikt i Israel i dag – konflikten mellem Israel og Palæstina. Vi snakkede med israelerne om deres syn på konflikten. I bund og grund vil de alle bare gerne have fred. De nuværende regeringer er en af grundene til, at freden ikke kommer. Vi håber alle på en fremtid, hvor folkene – om det så er i Danmark eller Israel – kan leve fredeligt blandt hinanden.

Foruden alle disse indtryk var turen til Israel utrolig sjov, spændingsfyldt, energisk og glad. Der blev grint ekstremt meget, især når israelerne skulle udtale ’røvhul’ og andre ord, der ikke bør nævnes. Hver aften lavede vi aktiviteter sammen med israelerne, spillede basket, spiste (meget) hummus, badede, shoppede, spillede paintball og fløj i små topersoners fly. Der kom endda lidt romance ud af udvekslingen… Som i kan se, er listen over fordele ved denne udveksling lang.

Der er ingen tvivl om, at denne udveksling har givet alle os 24 elever en dybere forståelse for landets situation, gode venner på den anden side af kontinentet, samt en oplevelse vi sent glemmer. Ikke mindst takket være det stærke samarbejde med skolen i Israel, som Otto Rühl har skabt for nu 25 år siden.

Det kan virkelig kun anbefales at deltage i udvekslingen. 1.g’ere – i kan stadig nå det til studiekredsens start efter sommerferien!

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *