Genbrugsguide til modeelskerne

Af Sofia Andersson, 2.t

Klimaforandringerne er konstant på dagsordenen, og vi prøver (forhåbentlig) alle sammen at gøre, hvad vi kan for at begrænser vores bidragelse til CO2 udledningen. Modeindustrien er en kæmpe miljøsynder, og især ‘fast fashion’ såsom ZARA, H&M mm har mange negative konsekvenser for miljøet. Den store efterspørgsel efter billigt tøj gør, producenterne trykker speederen i bunds og producerer tøj hurtigst og billigst muligt. Dette går ikke kun ud over arbejderne, der laver tøjet, som får en løn, der knapt kan betale for ét ordentligt måltid om dagen. Det går også ud over miljøet.

Nu skal det så ikke tros, at modeindustrien er den største synder. For det er den ikke. Men selve forbruget – især her Europa og USA, er en enorm byrde for miljøet. Det tager f.eks. 2500 liter at producerer én bomuldstrøje. Noget som mange ser som noget af det mest grundlæggende i sin garderobe. Men de 2500 liter vand ville være nok vand til at slukke ét menneskets tørst i 2 år. Alligevel er der utroligt mange mennesker i verden, der ikke har adgang til rent drikkevand og som tørster. Hvis alle skulle leve, som vi gør i Danmark, ville vi have brug for 4 jordkloder til at have nok ressourcer. Vi bruger simpelthen alt for meget.

Personligt elsker jeg da også at købe nyt tøj. Onlineshopping kan da også i ny og næ overtage min opmærksomhed i skolen. Men ligesom mange andre har jeg da også fået en stor interesse for den langt mere bæredygtige måde at shoppe på. Nemlig genbrug. Det startede faktisk med, at jeg blev hevet med på loppemarkeder, hvor unge mennesker solgte deres tøj til utroligt billige priser. Og som jeg begyndte at blive opmærksom på, hvor meget spild der rent faktisk er i sammenhæng med modeindustrien, bestemte jeg mig for at stræbe efter at købe brugt tøj. For der er jo allerede blevet produceret ufatteligt meget tøj de sidste årtier. Og meget af det er heldigvis super fedt. Så hvis nu der er nogen derude, der egentligt også godt kunne tænke sig at tage det skridt, eller allerede har, og som gerne vil have lidt ideer til, hvor du skal shoppe henne, så kommer de her:

 

 

Studenterhusets loppemarked

 

Studenterhusets loppemarked er et af de fedeste (og billigste!) loppemarkeder i København. Studenterhuset er nabo til Rundetårn og huser en masse fede oplevelser og give studierabat på alle drikkevarer og mad i deres café. Der er generelt altid fyldt med unge mennesker på Studenterhuset, men især den første søndag i måneden, når der bliver holdt loppemarked. Her fyldes to etager op med unge studerende, der sælger ud af deres tøj til meget fornuftige priser. Nogle gang er priserne slet ikke fornuftige, fordi de er så lave. For det meste kan man være helt sikker på at finde noget virkelig lækkert tøj både til drenge og piger, og sælgerne er altid villige til at prutte lidt om prisen. Hvis du gerne vil få købt en masse lækkert tøj ét sted, så tag et smut forbi Studenterhusets loppemarked.

Hvor: Studenterhuset, Købmagergade 52, 1150 København

Hvornår: Første søndag i hver måned

Budget: $

 

 

Wasteland og Episode

 

Hvis du ved, hvad du leder efter, så tag et smut fordi Wasteland og Episode, som er to utroligt populære vintage butikker i København. De ligger stort set lige ved siden af hinanden og er altid proppet med lækkert tøj. Især hvis du leder efter Levi’s jeans, skal du tage et smut forbi Wasteland, der har et stort udvalg til rimelige priser. De fleste par koster cirka 280 kroner, og selvom det umiddelbart virker som mange penge for et par brugte jeans, så er man dog sikret kvalitet og at finde et par, der passer en. I Episode kan man finde stort set alt, hvad man kan forestille sig af tøj. Butikken har to etager, og tøjet fylder næsten så meget, at man ikke kan gå rundt derinde. Man er sikker på at finde nogle super lækre ting, hvis man besøger de to butikker, og selvom priserne er lidt højere end i Røde Kors, så er det helt klart nogle federe og unikke ting, man finder, til lavere priser end hvad nyt tøj koster.

Hvor: Wasteland: Studiestræde 19, 1455 København // Episode: Larsbjørnsstræde 8, 1454 København K

Budget: $$-$$$

 

 

ASOS marketplace

 

Hvis nu du ikke er helt klar til at give slip på online shopping, så er ASOS marketplace et godt alternativ for dig. ASOS marketplace er ligesom det klassiske ASOS en samling af en masse forskellige butikker, både dyre og billige. Det skal dog siges, der på marketplace både er små boutiques of vintage shops. Jeg synes dog personligt, at vintage afdelingen er fedest. På marketplace kan du finde alt fra Levi’s jeans til alt mellem 100 og 300 kroner og en masse andre lækre sager. De fleste af varerne bliver sendt fra Storbritannien, og derfor skal man selvfølgelig regne med at betale noget i fragt. Dog har de fleste butikker faste priser, der bliver lavere, alt efter hvor meget man køber.

Hvor: https://marketplace.asos.com

Budget: $-$$

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *